Vaerestedet i Tasiilaq

 

Deltagere: Monika Manikutlak, Tikkalaatsiaq Kunak, Hilda Sanimuinaq, Juliette Nuko, Jens Mikaelsen, Åge Korneliussen. Voksne ledsagere: Dorthea Sanimuinaq & Susanne Mejer. Med disse billeder siger vi tusind, tusind tak for en fantastisk dejlig og uforglemmelig oplevelse i Østrig, først og fremmest til vores kærlige og gæstfrie værtsfolk Hans & Gitti Müller; men også til vores forskellige bidragsydere i Østrig, Danmark, samt FGB i Nuuk, som gjorde det muligt at give nogle børn en velfortjent oplevelse for livet.

 

With the pictures we want to send Hans & Gitti Müller, plus all the sponsors to the Austria project, our thousand thanks for a wonderful and unforgettable time in Austria.

 

 

 

 

 

 

 

 

Monika, Juliette og Hilda I helikopteren.         Overnatning på sømands- hjemmet Arken i Reykjavik d. 28/7.

Vi når også en tur i svømmehal.

 

 

 

 

 

 

 

Det er lidt af en rejse at komme til Østrig: Tasiilaq-Kulusuk. Kulusuk-Island d. 28/7. Island-Danmark. Kastrup-Wien, Wien-Klagenfurt d. 29/7. Her venter vi et par timer i lufthaven i Wien. Alle børn klarer rejsen flot selvom vi har lidt travlt og meget at holde rede på undervejs, da der fly forsinkelse fra Island og derfor kun meget kort tid i Kastrup.

 

 

 

 

 

 

 

Vi lander i Klagenfurt sent om aftenen, hvor vi modtages hjerteligt af Hans og familien. Det tordner og regner meget kraftigt. Vi køres ca. 2 timer i bil og taxa til Hans’ borg ”Burgstall” i Winklern. Det sidste stykke må vi kravle op ad fjeldet i mørket, hvor borgen ligger midt i Hans’ skov. Vi bliver indkvarteret på anden sal i 3 lækre værelser. Efter lidt natmad og en meget lang dag er vi klar til at børste tænder og gå i seng.

 

 

 

 

 

 

Tikkalaatsiaq i pigeværelset.                                                    Jens og Åge i drengeværelset.

 

 

 

 

 

 

 

Alt er gjort klar til os. I hver seng ligger et sovedyr, som børnene tager til sig og giver navne. Hilda, Jens og Åge sover godt efter en dag med mange oplevelser.

 

 

 

 

 

 

 

Om morgenen kan vi rigtigt se, hvor vi er endt henne. I spisesalen ligger tegnepapir, farver osv., som er sponsoreret til børnene af nogle af Hans’ kontakter. Vi opdager den fantastiske udsigt fra borgen. Her fra balkonen ved køkkenet. På opdagelse omkring Burgstal. Der er ikke indlagt vand eller toilet i borgen. Men det vænner vi os snart til.

 

 

 

 

 

 

Hans ved det udendørs toilet.                        Her børstes tænder ved det rindende friske vand.

 

 

 

 

 

 

 

                                                                          Vi er i et katolsk område. Denne kirke er bygget

 

 

 

 

 

 

 

 

af en tidligere ejer af Burgstall til minde om hans mor. Kirken ligger ved borgen Burgstall, hvor vi bor. Hans er ansvarlig for kirken og for at holde en offentlig ceremoni hvert år på mors dag.

Kirken havde vi stor gavn af et par gange, da et af børnene mistede sin lillebror mens vi var i Østrig. Der blev tændt lys i kirken, vi græd alle, sang en børnesalme og bad fadervor sammen. Det bl.a. gjorde det muligt alligevel at have en rigtig god tid langt fra familien for det berørte barn.

 

 

 

 

 

 

 

Nærmeste nabo bor neden for bjerget. Naboen er bonde, restaurant ejer og vores faste taxachauffør.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har lejrbål flere aftener. Hans spiller og børnene synger. Byen Winklern anes fra borgen.

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                     På 1. sal er der forskellige spil i hallen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Gitti laver mad til os i sit hyggelige køkken, som er et rart samlingssted. Det var svært at få lov til at hjælpe til med det praktiske; men vi fastholdt en opvaske og -oprydningsturnusordning.

 

 

 

 

 

 

 Her står Tikaalaatsiaq, Jens og Monika for opvasken.

                                                                                Dorthea læser højt for børnene en aften.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alle klar til næste udflugt. Katten Tommy må dog blive hjemme. En aften har vi borgmesteren i Winklern til middag.

 

 

 

 

 

 

 

 

Jens og Åge klatrer selvfølgelig i Hans’ træer.

 

 

 

 

 

 

 

 Vi er i vandet flere gange i forskellige vandbade, svømmehaller og i nogle klare søer. Monika lærer næsten at svømme med ihærdig hjælp af Hans. De ældste børn er faktisk gode svømmere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har været i en svømmehal med bjergkæden Dolomiterne i baggrunden. Et typisk Østrigsk hus med masser af flotte blomster.

 

 

 

 

 

 Gitti og Monika. Hver dag er vi på udflugt. Her sejler vi på Weissensee, en stor, smuk sø i en naturpark højt op i Alperne. Bagefter giver bådejeren middag til os.

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er altså smukt i Alperne. Masser af fisk og fugle i søen.

 

 

 

 

 

 

 

Trampoliner ved en badesø. Bagefter giver ejeren af restauranten middag. Alle børn har bl.a. fået nyt badetøj efter eget valg af Hans og Gitti. Utroligt flot, hvad andre gerne gør for vores børn!

 

 

 

 

 

 

Vi er i et ridecenter, hvor vi prøver en stor, flot hvid østrigsk hest, som skulle være sjældne og dyre. Først Hilda og derefter Monika og ejeren af ridecenteret, som bagefter giver middag til os.

 

 

 

 

 

 

 

Tikkalaatsiaq Åge

 

 

 

 

 

 

 Jens                                                                                          Juliette

 

 

 

 

 

 

 Dorthea                                                                                     Susanne

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kan tydeligt se, at vi er i et katolsk land, hvor religiøse figurer er opstillet alle vegne.

 

 

 

 

 

 

 

Køer med bjælder på ses ofte i bjergene. Vi får nok en middag, her af kroværten på stedet -

 

 

 

 

 

 

 

hvorefter pigerne takker ved at optræde for værten og de andre gæster med et par sange.

 

 

 

 

 

 

 

Vi ser dukketeater om riddere, kærlighed og troldmænd. Børnene får lært nogle tyske gloser, som de bruger flittigt, bl.a.: ”Kinder, kinder, kinder, danke für das essen, bitte”. Derefter er vi på en ny udflugt med byens borgmester.

Vi er alle fine i tøjet fordi vi skal mødes med Kärntens Landeshauptmann Jörg Haider, hvor kan residerer.

 

 

 

 

 

 

Vi får fodboldtrøjer, kasketter og fløjter. Borgmester Hermann Seebacher og Landeshauptmann Jörg Haider.

 

 

Der kan ses flere billeder på Jörg Haiders hjemmeside: www.ktn.gv.at/?siid=33&arid=6681

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi får juice og små fine kager i fornemme omgivelser.

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi besøger havenissernes hjemsted, hvor vi også bespises af stedets ejer.

 

 

 

 

 

 

 

Vi besøger borgen Hoch Osterwitz, som ingen krigsfjende nogensinde har formået at indtage, fordi de skulle igennem 9 velbevogtede porte. Hvilket nedenstående riddere nok også har æren for.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ridder Åge                                                                                           Ridder Jens

 

 

 

 

 

 

 

Vi er i en smuk naturpark, hvor Østrigs højeste bjerg ligger: ”Grossglockner”. Det er koldt på toppen, da vi er tæt på en gletscher. Vi vises rundt af en naturparksranger og vi afslutter besøget med at blive inviteret til middag.

 

 

 

 

 

 

 

Kaiser Franz Josef og hans hustru har også engang været på stedet.. En anden dag er vi jagt efter guld ved et gammelt guldgraversted ved en flod i bjergene. Vi undervises i den rigtige teknik og så leder vi ellers ihærdigt og er ikke meget for at forlade stedet. Men vi får da alle lidt guld med hjem.

 

 

 

 

 

 

 

Jens leder koncentreret efter guld.                                            Åge leder ivrigt, som resten af os.

 

 

 

 

 

 

 

 

Monika får den største guldklump med hjem.                                Vi er til lysbilledaften et par gange.

 

Efter borgmesterens velkomst til de mange fremmødte tilhørere syger Gitti og Hans deres sang. Så viser Hans lysbilleder fra hans besøg i Grønland, hvor der er billeder fra hans tur over indlandsisen, billeder fra byerne og ikke mindst fra hans besøg i Amarngivat. Til de sidste 10 billeder af isbjerge synger Dorthea en kærlighedssang, som betager folk meget. Bagefter synger alle børnene et par børnesange, hvilket giver mange klapsalver og hvor jeg til sidst takker for gæstfrihed og bidrag. Begge foredragsaftener samles ikke så lidt penge ind til vores tur, flot.

 

 

 

 

 

 

 

Vi er inviteret til byfest i Winklern, hvor vi går i prosession med musikerne og alle de andre. Vi får middag, hvorefter vi kan prøve diverse aktiviteter, hvor især elastikspring er rigtigt sjovt.

 

 

 

 

 

Tikkalaatsiaq          Juliette                Jens

 

 

 

 

 

 

 

Hans kender en tandlæge, som kikker alle børnenes tænder efter. En enkelt får lavet nogle huller. Vi er også inviteret til middag på en fin restaurant af en af vores bidragsydere til turen. Han sendte sidste år en del ski og skistøvler til Amarngivat.

 

En dag får vi virkelig afprøvet nogle grænser. Vi prøver nemlig rafting i en gummibåd i en rivende flod ved Mölltaler. Lidt nervøse (nogen af os) og spændte bliver vi iført våddragter, hjelm og redningsveste. Vi bærer selv gummibåden til startstedet og instrueres i hvor vi skal sidde i gummibåden og hvordan vi skal reagerer på bådførerens kommandoer. Bådføreren hvisker til Gitti, at det bliver vist det rene kaos at få sådanne 6 børn og 2 kvinder fra Grønland igennem floden. Men vi lærer alle hurtigt at reagere effektivt på hans kommandoer og arbejder flot som et team. Nogle af børnene prøver endda at gå rundt på gummibådskanten bag om os andre, hvilket kræver god balance. Han må sige til os, da vi er ved slutstedet: ”Stor, stor respekt for jer og jeres rafting!” Vi var alle pærestolte og syntes at rafting var et af højdepunkterne på turen. Derefter gav ejeren af stedet middag. Desværre har vi ingen billeder, da det var umuligt både at fotografere og knokle med at padle, ligesom det var en ret våd tur.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi besøger en dyrepark, hvor vi kommer tæt på nogle af de fritgående dyr i smukke omgivelser.

 

 

 

 

 

 

 

Børnene og Hans bader i en sø indtil uvejret sætter ind med torden. Ellers var vi heldige med sol og varme og et par dage var det virkeligt meget varmt og vi blev alle godt solbrændte. Dagen før vores afrejse tager vi hjem til familien Müllers bolig i Rennweg, hvor der også er god plads til os. Vi får vasket tøj og pakket tasker, hvilket ikke er helt nemt, da børnene har fået utroligt meget at proppe i.

 

 

 

 

 

 

 

Vi venter i lufthavnen i Klagenfurt. Alle er lidt trist til mode. Vi spiser god mad på hotellet i Wien.

 

Afskeden med vores værtsfolk var svær. Først da vi var kommet igennem tolden i Klagenfurt og vi kunne se Gitti og Hans vinke på den anden side, gik det rigtigt op for børnene at opholdet var slut. Og de begyndte alle at græde hjerteskærende – det samme gjorde vores værtsfolk så også. Efter et stykke tid faldt børnene lidt til ro; men da vi skulle med bus ud til flyveren og igen fik øje på Gitti og Hans, som stod og vinkede på en balkon, begyndte alle børnene igen at græde, så andre i bussen fik tårer i øjnene. I flyveren faldt børnene igen til ro selvom de mente at det var synd for Hans og Gitti, som ville savne dem alt for meget.

 

På grund af voldsomt tordenvejr over Wien havde vi en skrækkelig flyvetur med mange lufthuller, hvor vi først fik landingstilladelse efter en times flyven rund over byen. Derefter sad vi alle i over en time i flyveren på landingsbanen og ventede og ventede på, at bussen skulle komme og køre os ind til lufthavsbygningen. Der blev ikke arbejdet på grund af uvejret. I mellemtiden fik vi besked på at flyveren til København var aflyst. Så vi blev sent om aftenen installeret på et hotel i centrum af Wien. Tidligt næste morgen kom vi med en flyver til København; men for sent til at nå flyveren til Island den dag. På grund af modemesse i byen tog det lang tid at finde et hotel at overnatte på; men som et plaster på såret kom vi i Tivoli. Det var dejligt vejr og vi prøvede alt – det var alle tiders oplevelse at få med og en rigtig god afslutning på en uforglemmelig og bevæget tur til Østrig.

 

 

 

 

 

 

 

 

Åge og Monika i Tivolis nyeste aktivitet.

 

Lørdag d. 11/8 lykkes det så at komme hele vejen hjem via Island og uden problemer undervejs.

 

Børnene var læsset med gaver til familien og med meget nyt tøj til den selv. Børnene var virkelig gode repræsentanter for Amarngivat og for grønlandske børn både på rejsen og i Østrig, hvilket de fortjener stor ros for. Vi håber forældrene er stolte over deres børn, det er Dorthea og jeg i hvert tilfælde.